GRUPPEAKTIVITETER

Næste begivenhed:

Når din partner går dig på nerverne
22/9-24 kl 10-15
Pris: 1200 kr pr par
Helsingørsgade 31 1. sal 3400 Hillerød

En workshop for par, som ønsker:

  • Dybere forbindelse
  • Større forståelse
  • Friere kærlighed

Med udgangspunkt i den polyvagale teori om nervesystemet vil I på denne workshop lære om de dybereliggende årsager til jeres konfliktpunkter og udfordringer, samt hvordan I vender dem til muligheder for dybere forbindelse.

Vi tager alle sammen nogle mønstre med ind i et kærlighedsforhold, og vi har det med at finde sammen med nogen, som spejler os - det vil sige nogen, som trykker lige der, hvor vi har ondt.

Det kan være noget skidt, hvis vi prøver at tilpasse os selv eller hinanden og undertrykke vores mønstre, fordi de ikke fremstår pæne og ordentlige. Det kan også være enormt helende, hvis vi formår at rumme og acceptere os selv og hinanden i alt det bøvl, vi bringer ind.

Det er det, workshoppen giver jer redskaber til.

Vi skal lære om nervesystemets reaktioner på tryghed og utryghed og forstå, hvorfor vi reagerer som vi gør i relation. Vi skal lære, hvordan vi skaber tryghed for os selv og hinanden, så der bliver plads til friere og dybere forbindelse og kærlighed - intet mindre!


Kursus på din arbejdsplads?

Kursus i psykisk førstehjælp og traumer på din arbejdsplads? Skriv en sms til mig på 27388129

Vil du have besked næste gang jeg holder kursus?

Tilmeld dig min mailliste her
Jeg bruger den kun til at annoncere kurser. Ingen spam.


Aktuelle gruppeaktiviteter
Hvis nedenstående er interessant for dig, og du kan samle en gruppe, er du altid velkommen til at henvende dig - også selvom jeg ikke har noget i kalenderen.

Psykisk førstehjælp

Workshop, hvor du lærer at yde psykisk førstehjælp i tilfælde af potentielt traumatiske hændelser.
Du lærer om forebyggelse, håndtering og behandling af traumer.

Polyvagal teori

Workshop, hvor vi nørder polyvagal teori. Du lærer om polyvagal teori, og du lærer at kortlægge dit eget nervesystem. Du lærer også, hvordan du bruger teorien i dit arbejde med mennesker.

Supervisionsforløb

Tag dine bedste studiekammerater eller kolleger under armen og deltag sammen i et forløb, hvor I lærer om polyvagal teori og at inddrage det i jeres praksis.

Polyvagal teori i parforholdet

Workshop for par, hvor I lærer at bruge polyvagal teori og viden om traumer til at skabe dybere forbindelse og løse konflikter. I får en større forståelse og empati for jer selv og for jer som par.